Skip to content

Brande Sportsrideklub

Elevskole

Her finder du alt hvad du skal vide om vores tilbud i elevskolen.
Vi glæder os til at se dig i stalden og byde dig velkommen som rytter.   

Til dig der måske gerne vil starte til ridning
Du kan kontakte Nanna på 31 45 90 90 eller Viktor på 42 94 54 53 for at høre mere om mulighederne og hold starterne.

Se dette: E-læringskurset “Hjælp! Mit barn er startet til ridning”

Her er 16 gode grunde til at starte til ridning

  1. Heste lærer os om ansvar
    Uanset om du muger bokse og tager dig af din hest i den egen baghave eller på en rideskole, er det ikke til at benægte, at det at holde hest kræver at man tager ansvar og skaber overblik. Der er både de daglige pligter, men også ting såsom smed, tandraspning, ormekur, vacciner osv. 
  2. Ridning er en sport
    Alt for mange børn spilder deres tid foran tv, computer, telefoner og tablets. Ridning får ungerne ud af huset og holder dem fysisk aktive. 
  3. Heste giver dig livslange venskaber
    Som de fleste voksne ryttere kan fortælle dig, er “hestevenner” ofte kommet for at blive. 20 år senere vil I stadig kunne genkalde historierne fra ridelejren eller “den der tur i skoen hvor Louise faldt af og Buller løb hjem….” og det er selvfølgelig fordi… 
  4. Du får minder for livet
    Uanset om det er den røde roset du kæmpede så hårdt for at vinde, om det er den dag du ved et uheld fik lukket alle hestene løs på gårdspladsen eller de tågede morgener på din ynglings pony – er det ikke til at glemme og det er netop disse oplevelser, der har været med til at forme dig. 
  5. Heste udskyder interessen for drenge
    Dette må være det bedste argument overfor de fædre der læser med… Hestepiger har ikke brug for drenge. De har nok i al besværet og arbejdet med hestene – eller i hvert fald indtil de er godt i gang med gymnasiet. 
  6. Ridning kræver en stærk arbejdsmoral
    Unge ryttere indser hurtigt, at mens de måske maks. bruger en time i sadlen om dagen, bruger de mindst dobbelt så lang tid på at muge, strigle, sadle op og fodre og passe hestene. De lærer med andre ord, at arbejde hårdt for det de elsker. 
  7. Stævner lærer dig både at vinde og tabe
    Til ridestævner (og i livet generelt) er det ind i mellem “din dag” og andre gange er det bare slet ikke… De fleste børn som lærer den lektion tidligt i livet, bliver både gode sportsudøvere og gode mennesker generelt. 
  8. Med heste, har du altid en ven
    Teenageårene kan være en hård nyser at komme igennem. Når hverdagen bliver hård (takket være strenge forældre, venner og andre typiske teenageproblemer), er det dejligt at vide, der altid er en man kan regne med og som altid vil være der for en. 
  9. Ridning lærer børn om økonomi og penge
    Hvordan det? Uanset hvor privilegeret du er, kan heste og ridning altid koste mere end hvad der er råd til. Måske skal du spare sammen i flere måneder til nye ridestøvler, eller ride færre af de små stævner, så der er råd til de store. Økonomiske valg er ikke blot en del af det at ride, det er en del af livet.  
  10. Evner lært i stalden og omkring hestene, er gode på et CV.
    Hvilken chef vil ikke gerne ansætte en effektiv, ansvarsbevidst og hårdtarbejdende person? 
  11. Ridning giver karakter
    Videnskaben er enig. Selvfølgelig…. Men det er ikke svært at forestille sig, at de uundgåelige op- og nedture, det hårde arbejde, de mange timer og de forventningsfyldte situationer der naturligvis er en del af det at ride, giver karakter. De børn som ikke kun holder ved gennem det gode, men også gennem det dårlige, kommer stærkere ud på den anden side.  
  12. Heste lærer dig om empati
    For at være en god rytter, er du nødt til at sætte dig i hesten sted. Tålmodighed, ydmyghed og sympati er alt sammen en del af pakken. Det gør dig ikke blot til en bedre rytter, men også til et bedre menneske. 
  13. Heste giver dig jord under neglene
    I vores nærmest steriliserede og antibakterielle samfund, er en smule skidt og snavs på dine hænder, ikke nødvendigvis en dårlig ting. Det viser at du arbejder med dine hænder og du elsker det du laver. Det viser at du er en person som kan lide at være ude i den friske luft, og ikke blot ligge derhjemme på sofaen og dase.  
  14. Ridning lærer dig at passe på dine ting
    Hårdtarbejdende forældre græmmes, ved synet af skødesløse og ligeglade børn der ødelægger og efterlader deres ting. Hvis man arbejder hårdt og længe for at kunne købe fx et nyt underlag eller en ny ridehjelm, lærer man også hvad den er værd og at passe på den. 
  15. Ridning lærer dig om beslutsomhed
    Enhver sport involverer en slags læringskurve, men for ryttere kan den kurve være ret stejl. Træning kræver ikke kun forståelse og atletiske evner, men føling og timing. Hvis det hænder at du glemmer en af disse ting, vil de fleste ponyer lære dig det på den hårde måde… Der er en årsag til at “op på hesten igen” er en almindelig metafor for udholdenhed. 
  16. Ridning er en livslang kilde til glæde
    Ridning er i sandhed en sport for både mænd og kvinder i alle aldre. Selvom dit forhold til heste måske ændrer sig over tid, vil du, hvis du virkelig elsker dem, altid elske dem og de vil altid gengælde din kærlighed. 

Velkommen til Elevskolen – Gode råd
Kære elever i elevskolen Velkommen til Brande Sportsrideklub – I daglig tale BSR.
BSR en rideklub under Dansk Ride Forbund med ca. 200 medlemmer.
Vi tilbyder elevskoleundervisning 4 dage om ugen, fra X år og op.
Undervisningen er niveauopdelt og foregår i hold af X ryttere.

Praktiske oplysninger:
– Du skal møde 20 min før dit hold starter, så du kan nå at strigle og sadle din hest op.
– På oversigtstavlen kan du se hvilken hest du skal ride.
– Det er underviseren der bestemmer, hvilken hest du skal ride på.
– Elevskoleundervisningen foregår i den lille ridehal, hvor der også findes tribune og varmestue.
– Efter endt undervisning skal pony/hesten sadles af og gøres i stand. Sadel, hovedtøj, strigler med mere hænges på plads.
– Tag hensyn til andre når der undervises.
– Elevskolen holder lukket i skolernes ferier. 
– Udmeldelse skal ske på mail til regnskab@brandesportsrideklub.dk og underviser. Der er et opsigelsesvarsel på måneden ud + 30 dage.   

Sikkerhed
Sikkerhed er vigtig ved omgang med heste, hvilket betyder at vi som rideklub har nogle regler og krav til vores elever og forældre, som I bedes at sætte jer ind i. Disse kan findes her (Link side skal laves) eller på opslagstavlen i stalden.

Elevhestene
Alle vore 13 elevheste er forskellige i højde og temperament. De er velredne og er godt egnet til at lære børn og voksne til at ride. Elevhestene bliver passet med smed, dyrlæge, tænder og vaccine. De går på græsfold flere timer daglig.
Hver elevhest har en halvpart, som passer og rider sin halvpart i weekenden og ferier.

Ved Afbud
Husk at melde afbud direkte til din underviser, hvis du er forhindret til at komme til ridning. Tlf. nr. står på tavlen.
Indmeldelse sker gennem beridereleverne.
Regning fremsendes pr. mail hver d. 1. i hver måned.
Som rytter i elevskolen kan du deltage til flere arrangementer. Det kan være elevstævne som vi afholder et par gange om året, ridelejr i sommerferien og andre sjove arrangementer.
I rytterstuen kan du finde brugt rideudstyr, til gode priser. Se pris på varer

Halvpart
Hver elevhest har en halvpart, som passer og rider sin halvpart i weekenden og ferier.
Som Halvpart rider du undervisning 2 gange om ugen, ud over at passe og ride din halvpart i ferier og weekender.
Hvis du er interesseret i en rideskolepart skal du kontakte din underviser for at komme på venteliste. Vi gennemgår ikke listen kronologisk, men prioriterer at hest og rytter passer sammen. Aktive rideskoleryttere har førsteprioritet.

Halvparter – spørgsmål og svar

Må hesten/ponyen tages med ud til stævner i andre klubber?
Svar: Nej, det må den desværre ikke.

Hvor længe må man ride på hesten/ponyen?
Svar: Normal ridetid er 45 minutter, men skal man på skovtur kan det godt vare 1-1½ timer, med en del skridt

Hvor gammel skal rytteren være?
Svar: Der er ikke nogen minimumsalder, men egnetheden for en halvpart vurderes af berideren/ridelæreren og det er ham/hende som beslutter, om der kan fås halvpart.

Må man trække med hesten/ponyen i skridt og tage den med ud for at græsse på BSRs område?
Svar: Det må man gerne, blot det er i det tidsrum, hvor man har hesten/ponyen ifølge halvpartskontrakten.

Er der krav om, at rytteren skal have en grad af ryttermærker?
Svar: Der stilles ikke krav om en grad af ryttermærker, men rideklubben opfordrer til, at man deltager i undervisningen. Igen er det berideren/ridelæreren der vurderer og beslutter, om der kan fås halvpart.

Hvem skal vedligeholde sadel og hovedtøj?
Svar: Halvpartsindehaveren skal som minimum 1 gang om måneden rense og indsmøre sadel og hovedtøj samt skifte sadelunderlag ca. hver 14. dag. BSR stiller midler til rådighed for rensning, indsmøring og der findes renvaskede underlag. BSR stiller renvaskede sadelunderlag til rådighed. De ligger i skabet i sadelrummet. Husk at lukke al velcro inden du ligger det til vask.

Må man bruge sit eget udstyr?
Svar: Som halvpartsindehaver har du det ”privilegie” at du gerne må benytte dit eget udstyr til hesten eller ponyen. Dette skal dog godkendes inden brug af din underviser, så vi er sikre på at det passer. BSR hæfter ikke for hvis udstyret forsvinder eller bliver ødelagt.

Må halvpartsindehaveren få enetimer?
Svar: Ja – efter aftale med din underviser.

Hvad gør man i den situation, hvor der er en anden rytter som rider på den hest/pony, som man har halvpart på i samme undervisningstime?
Svar: Så vil det være halvpartsindehaveren, der har førsteret. Den anden rytter skal så have en anden hest/pony eller evt. på et andet hold hvor hesten/ponyen er ledig.

Må/skal man hjælpe med pleje og pasning i tilfælde af ponyens sygdom o. lign?
Svar: Ja. Man forpligtiger sig til at behandle for sur stråle 2-3 gange ugentlig (BSR stiller produkt til rådighed). Ved sygdom o. lign må man hjælpe med pasning og evt. genoptræning af ponyen, hvis det skønnes forsvarligt. Hvis ponyen ikke kan rides, aftaler rytteren selv, med en af de andre halvpartsindehavere, om lån af ”deres” pony. Man skal helst ride lige efter hinanden, så ponyen ikke skal ind og sadles af og op igen kort efter. Man bestemmer selv, hvem man vil ride.

Hvad sker der når f.eks. der er ponylejr og halvpartsindehaveren ikke skal med på lejr, men hesten/ponyen skal bruges?
Svar: I denne situation må halvpartsindehaveren undvære sin hest/pony i denne uge og der vil ikke ske fradrag i prisen for denne måned. Som kompensation vil der ikke skulle betales tillæg for de ekstra dage en halvpartsindehaver får, f.eks. mellem jul og nytår og andre helligdage.

Må halvpartsindehaveren bruge hesten/ponyen på de helligdage, hvor der ikke er undervisning på rideskolen?
Svar: Halvpartsindehaveren må bruge hesten/ponyen mellem jul og nytår og på de helligdage, hvor rideskolen ikke har undervisning (anvist af BSR). Dette skal foregå i tidsrummet kl. 10 til 17.

Får man fradrag i prisen, hvis hesten/ponyen er syg eller halt?
Svar: Hvis rideklubben ikke kan stille en anden hest/pony til rådighed, vil sygeperioden blive fratrukket prisen.

Hvordan er det med halvparterne i juli måned, hvor rideklubben har lukket?
Svar: I juli måned har ponyerne/hestene fri og er på græs, hvorfor man ikke kan udnytte sin halvpart i denne måned. Der skal selvfølgelig heller ikke betales for halvparten denne måned.

Må man ride uden sadel om søndagen eller på helligdage til halvpartsridning?
Svar: Ja, det er tilladt at ride uden sadel indendørs – dog anbefaler vi, at det drøftes med underviseren.

Må man ride ponygames (og hestefodbold) om søndagen eller på helligdage til halvpartsridning?
Svar: Nej

Må man springe (bomme) på sin pony/hest om søndagen eller på helligdage til halvpartsridning?
Svar: Nej.

Må man ride i skoven om søndagen eller på helligdage til halvpartsridning?
Svar: Ja, men det SKAL ske sammen med en person over 18 år.

Må man give hesten/ponyen skridttæppe på?
Svar: Alle heste og ponyer som bruger dækken (anvist af BSR), skal benytte skridttæppe under opvarmning og afskridtning ellers ikke. Sørg for at dækken og grime er korrekt pålagt efter endt ridning.

Må man klippe hestens/ponyens hale/man, nakke, kodehår, ører, mm?
Svar: Ja, dét er halvpartsindehaverens opgave. Dog skal al soignering skal ske i henhold til ryttermærkebogen. Man må ikke maskinklippe hesten.

Er du i tvivl så spørg din underviser 😊