Julie Sørensen og Milla har været til Nord Vest Box Cup Finalen på Vilhelmsborg. Mandag blev de nummer 3 i opvarmningsklassen og tirsdag toppede de så i Finalen. Julie og Milla var første ekvipage i omspringning, de lagde ud med en super hurtig tid og en stilkarakter på 9. Det lagde pres på de næste 3 ekvipager, ingen var bedre, så Julie og Milla blev vinder af Nord Vest Box Finalen 2020 for kat. 3 ponyer. Begge klasser blev sprunget i MB1. Rigtig god springundervisning i Brande af Kim, giver virkelig resultater. Desværre slutter Julie og Millas eventyr snart, da Julie bliver for gammel til kat. 3 ponyer, så Milla skal finde sig en ny lille rytter.