Vores wrap forbrug er forøget en del gennem det sidste halve år, og jeg har derfor valgt at ændre lidt på arbejdsgangene mht. fodring med wrap.
I vores opstaldnings priser er der 6 kg wrap med i prisen.
Jeg kan se på vores forbrug af wrap baller, at denne mængde overstiges væsentligt.
Vi har derfor købt en vægt, som er placeret ved wrap vognen i elev stalden.
Personalet vil nu, hver gang der åbnes en ny balle, lave en kontrol vejning af den mængde wrap der gives, så de har en bedre fornemmelse af hvad 6 kg wrap svarer til, når de kører ned gennem stalden.
Fylder man selv poser med wrap, som fordeles over dagen, bedes man benytte vægten, så man også her, har en fornemmelse af, hvor meget 6 kg. er.
Ønsker man at købe ekstra wrap til sin hest/pony, er man meget velkomne til at give personalet besked, og komme med på aften wrap ordningen. Koster 400 kr. pr. måned for 6 kg. om dagen.
Håber i alle vil tage godt imod det nye tiltag, og hjælpe os med at få det til at fungere i praksis.