Vi havde bestyrelsesmøde i sidste uge og her er lidt af det vi snakkede om:
Stævner
Vi har haft nogle rigtig gode stævner i 2016 hvilket har givet et super flot overskud på 80.000kr J
Vi har et super godt team omkring afholdelse af stævnerne. Der er styr på hvem der gør hvad og folk er gode til at byde ind hvor de kan se at der er brug for det. Vi får masser af ros for vores arrangementer og har fået nogle rigtig flotte stævnerapporter.
Det kan være en udfordring at få skaffet hjælpere nok til springbanen og dommertårnet mm. – Vi vil forsøge at gøre ”vagterne” lidt kortere. Tina Mousing har lovet at hjælpe Sanne Thinggaard med at få samlet hjælpere til de kommende stævner.
På Regionsrådsmødet er det blevet besluttet at regionsstævner er åbne for ryttere fra alle klubber (ligesom ved C-stævner)
Elevheste
Vi er på udkig efter et par nye elevheste som kan afløse nogle af de ældre ponyer vi har i stalden.
Vedligehold
Vi får pudset rytterstuen og gangen i begyndelsen af januar.
Der er blevet skiftet en del lys i rideklubben de sidste måneder.
Vi er begyndt at kigge på hvordan vi kan fremtidssikre klubben i forhold til reglerne om hestehold.