Skip to content

Brande Sportsrideklub

Casting til familiefilmen VILDHEKS

Kære Rideklub

I 2017 skal Good Company Films filmatisere årets familiefilm, VILDHEKS, der er baseret på Lene Kaaberbøls populære bøger.

Derfor leder vi efter unge piger i alderen 9-13 år til at spille de bærende roller Clara og Kahla.

Vi kontakter jer, fordi det er vigtigt, at pigerne er glade for dyr:-)

VILDHEKS er en storfilm for hele familien med masser af spænding, eventyr, dyr, hekse og magi. Filmen handler om den almindelige pige Clara, der en dag finder ud af, at hun er en vildheks med særlig kontakt til naturen og dyrene. Sammen med sine to venner Kahla og Oscar tager hun på en rejse ind i den vilde verden for at besejre den onde heks Kimæra.

Måske er de rigtige til rollerne medlem af netop jeres klub, eller måske kender jeres medlemmer nogen, der ville være interesserede i at komme til casting lørdag d. 21.november fra 9-16 i Århus?

Tilmelding er ikke nødvendig, og der er ingen krav til hår eller hudfarve.

Lene Kaaberbøl har også skrevet SKAMMERENS DATTER, og de i alt 6 bøger i VILDHEKS serien er solgt i over 250.000 eksemplarer på verdensplan. Kasper Munk, instruktøren af sidste års julekalender Tidsrejsen, instruerer.

Se casting opslaget her 

Mvh

Nenna Plesner, Good Company Films