I tirsdags var der ”brand-øvelse” på rideskolen. De lokale brandmænd var så venlige at lægge turen forbi for at se staldene, og med kyndig hjælp fra Jane, der selvfølgelig gerne møder op når 15 brandmænd melder deres ankomst, lærte de at give grime på og at trække med hestene. Alt efter brandmændenes temperament og mod (ikke at man bør stille spørgsmålstegn ved modet på disse lokale hverdagens helte), så var der heste i brug af variende tempo og størrelse.